Det har været en weekend med både op nedture. Salsa på en bar i Soho, middag med nye venner, hjemve og flytning.
Lad os starte med lørdag. Jeg vågnede lørdag med hjemve for første gang, jeg følte at jeg var isoleret fra alt og alle, jeg boede på et hostel med muselort under sengen og mærkelige mennesker i køkkenet og efter et besøg hos min nye landlady, fandt jeg ud af at jeg skulle bo i en by det minder meget om Skovlunde. Ikke lige det jeg havde troet da jeg sad derhjemme, det endte med jeg ringede hjem og græd. Da jeg endelig var holdt op med græde kom min fantastiske roommate Sara ind og spurgte hvordan jeg havde det, hvorefter det hele startede forfra. Jeg er superglad for at have et mit eget værelse, men samtidigt kommer jeg til at savne kvarteret og de mennesker der boede på hostellet, Sara, Imen, de spanske bøsser Jesus og Adrian, ja selv både unge og gamle mærkelig italiener (tror nok de er far og søn, men fik det aldrig bekræftet). Det hele endte med at jeg tog med dem ud på en salsaklub i SoHo om aftenen og dansede salsa i 3 timer til jeg havde helt ondt i hofterne. Jeg er nu ret sikker på at mine hofter ikke er lavet til salsa!!
Søndag stod på pakning af mine få ejendele inden turen gik til British Museum i selskab med de førnævnte mennesker(minus mærkelige italienere). Det er et fantastisk sted, men midt i det hele kom alt hvad der var sket dagen før op til overfladen og jeg blev nødt til at gå. Efter jeg havde siddet lidt på en Starbucks alene, fulgtes jeg med de andre hjem. Og jeg endte med at sidde og græde i en bus et eller andet sted mellem Camden og Finsbury Park, ikke det fedeste tidspunkt i mit liv. Min landlady, der skulle hente mig ender med at være så forsinket at jeg kan spise middag med de nye venner.
Selvom det der hostel var et mærkeligt sted, kom jeg alligevel til at holde af det. Det var en blanding af unge mennesker på rejse rundt i Europa, mennesker der boede der fordi de ikke havde andre muligheder og nogle der søgte job i London fordi de ingen muligheder havde der hvor de kom fra. Folk hjalp hinanden med alting, stort og småt og var altid med på at dele hvad de nu havde til rådighed. Jeg blev lige mindet om at mit liv måske ikke var så lortet som jeg gik rundt og troede....
Salsa i SoHo:



Jeg glad for at høre du har fundet et sted at bo og nogle nye venner oveni. Al begyndelse er svær med jeg er sikker på at du nok skal komme til at elske det så meget at du ikke vil hjem igen;-) knus
SvarSlet