søndag den 15. februar 2015

......

Det her skulle egentlig have været et indlæg om min hverdag på skolen, men lige nu er det noget helt andet der fylder. Alt det der skete i nat i København har ramt mig hårdere end det nok ville have gjort hvis jeg boede i København. Det er meget mærkeligt at sidde langt væk når noget så alvorligt sker i Danmark, nu sidder jeg her i London i mit nattøj og med mascara på kinderne og vil egentlig meget hellere være i København.

Jeg har set DR2 hele formiddagen og er helt i chok over det kan ske. Men på den anden side er jeg ikke overrasket.

Jeg vil nu tage ud og kramme mine muslimske venner, give dem en kage og fortælle dem at det på ingen måde er deres eller deres religions skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar